Ankesag 1845: Christian Madsen af Kædeby.

Arrestanter

Sagen AS. 358/45: Prokurator Christensen som anklager contra tiltalte, Skrædder Christian Madsen af Kædeby på Langeland.

(En for kvaksalveri sigtet tiltalt tillagt fuldstændig frifindelse, da han havde undersøgt om en arm var af led og samtykket brugen af et uskadeligt middel.

(Pådømt den 1. November 1845.)

Dommen er sålydende: Da det ikke skønnes, at tiltalte, Skrædder Christian Madsen af Kædeby, der, efter hvad der er oplyst, oftere har bragt lemmer, der vare komne af led, atter i led, har påtaget sig ansvar ved at han efter foregående anmodning har indfundet sig to gange hos Niels Nielsen i Bagenkop, der led af en hævelse i den venstre skulder, og undersøgt, om armen var af led, navnlig ved at stikke et nøgle garn, omviklet med et tørklæde, op under armhulingen og derpå trække i armen og svinge den frem og tilbage, samt anordnet eller i alt fald på tilspørgsel fra Niels Nielsens omgivelsers side samtykket i anvendelse af senesalve, der i og for sig må anses som – et uskadeligt middel, vil han, der under nærværende fra Langelands Herreders Extraret hertil indankede sag anklages for kvaksalveri og ved den ved underretten ergangne dom under påberåbelse af Frd. 5. September 1794 s 5 er idømt en Mulct (bøde) af 20 rigsbanksdaler til Svendborg Amts Fattigkasse, blive at frifinde for anklagers tiltale, hvorhos anklagerens omkostninger, hvorunder anklager og forsvarer ved underretten, Prokuratorerne Boesgaard og Petersen, tillægges i salær respektive 3 og 2 rigsbanksdaler, samt anklager og forsvarer herved Retten Prokurator Christensen og Prøveprokurator Larsen hver 5 rigsbanksdaler, ville blive at udrede af det offentlige.

Sagens behandling ved underretten og den befalede Sag førelse ved begge retter har været lovlig.

Thi kendes for Ret:

Tiltalte, Skrædder Christian Madsen af Kædeby bør for anklagers tiltale i denne sag fri at være. Anklagens omkostninger hvorunder anklager og forsvarer ved underretten, Prokuratorerne Boesgaard og Petersen, tillægges i salær respektive 3. og 2 rigsbankdaler, samt anklager og forsvarer ved overretten Procurator Christensen og Prøveprokurator Larsen hver 5 rigsbanksdaler som udredes af det offentlige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *