Hilda

Hilda Anine Andersen blev født d. 14. juli 1885 i Tryggelev på Langeland, som datter af Jens Madsen Andersen og Ane Cathrine Hansine Jacobsen. Hilda var blot et 14 dage gammelt spædbarn, da hun sammen med sin mor blev indsat i Rudkøbing Arrest, for at afsone en dom, som moderen havde modtaget både for fosterfordrivelse og for tyveri. (Læs mere herom i historien om “Skidte Ane“). Her tilbragte hun de tre første måneder af hendes liv.

I historien om “Skidte Ane” læses det ligeledes, at familien fik en stor børneflok. Mange af børnene døde som ganske små. Resten, blev på grund af fattigdom, sendt i pleje hos andre familier rundt omkring på Langeland. Dette blev også gældende for familiens ældste datter Hilda og det er hendes historie, der her vil blive fortalt.

Rodet barndom og fortvivlet ungdom

Hilda boede sammen med sine forældre på Sydlangeland indtil 1897, hvor hun og broderen Carl Theodor Andersen, blev afhentet af sognerådet og anbragt i plejefamilier. En af de to plejefamilier, hvor Hilda blev anbragt gav hende efterfølgende tjeneste. Her ses hun oplistet som tjenestetyende i agerbrug i 1901, hos Niels Rasmussen Bruun og dennes hustru Marie Bruun i Skebjerg ved Tullebølle på Langeland.

Hvordan forholdene har været for den unge pige på stedet vides det ikke med sikkerhed. Men samme år indtraf en afgørende begivenhed på gården.

Denne begivenhed blev beskrevet i Svendborg Avis d. 25. juli 1901 under rubrikken ”Fra Sydfyn” således: ”Om den brand, man i aftes kunne iagttage her fra mod vest, telegraferes i dag fra Rudkøbing: I aftes ved 9-tiden udbrød ild i kostalden til Niels Bruuns gård i Skebjerg. Alle 4 udlænger nedbrændte til grunden. Stuehuset reddedes. 10 køer, en mængde høns, maskinerne og avlsredskaberne brændte. Hestene og grisene reddedes. Bygningerne var forsikrede i Landbygningernes almindelige Brandforsikring for 8800 kroner. Indboet i Langelands Brandassurance for 11600 kroner. Det antages at ilden er påsat.”

Allerede næste dag kunne aviserne bringe en opdatering. Den 26. juli 1901 skrev Randers Arbejderblad følgende om sagen ”En 16 års pige som brandstifter. Rudkøbing, 25. Juli. I aftes ved 9-Tiden udbrød der ild i kostalden til Niels Bruuns gård i Skebjerg. Alle fire udbygninger nedbrændte til grunden, derimod lykkedes det at redde stueluset. 10 malkekøer, en mængde høns, maskinerne og avlsredskaberne brændte. Hestene og grisene reddedes. En 16-årig pige, som tjente der på gården, har i dag tilstået at have påsat ilden, hvorved Niels Bruuns gård i Skebjerg brændte.”

Nyheden om den unge kvindelige brandstifter nåede hurtigt ud til hele landet og til talrige aviser blandt andet Jyllandsposten, Svendborg Avis, Slagelse-Posten, Skive Avis, Lolland-Falsters Folketidende, Lemvig Folkeblad, Fyns Social-Demokrat, Korsør Avis, Holstebro Avis og Thisted Amts Tidende.

I fængsel

Hilda arresteredes og blev indsat i Rudkøbing Arrest d. 25. juli, sigtet for brandstiftelse, bedrageri og tyveri. Hun idømtes ved Langelands Herreders Extraret d. 20. august en straf på 1 års forbedringshusarbejde i kvindefængslet på Christianshavn, hvortil hun blev afsendt d. 24. august. Hildas ydre beskrives i arrestantprotokollen som: 63 tommer høj med blond hår og blå øjne.

I Fyns Venstreblad d. 26. august 1901, under rubrikken fra Bælt til Bælt skrev de følgende: ”Dømt for brandstiftelse. Pigen Hilda Andersen, som den 24. juli stak ild på sin husbond Niels Bruuns gård i Skebjerg på Langeland, har i følge Øernes Dagblad fået sin dom. For tyveri, brandstiftelse, falskneri og bedrageri dømtes hun til 1 års forbedringsarbejde. Pigen modtog dommen og er i dag afrejst til kvindefængslet i København”


Følgende tekst er en transskribering af straffeprotokollen fra Christianshavns Straffeanstalt, hvor Hilda afsonede 1 års forbedringshusarbejde.

Hilda Anine Andersen. 16 år gammel, født d. 14 juli 1885, afleveret d. 24. august 1901 fra Langelands Herreder til 1 års forbedringsarbejde i henhold til straffelovens paragraf 281, 233, 228 og 251 stykke 37 og 57 for brandstiftelse, tyveri og bedrageri. Domfældte har d. 24. juli dette år sat ild på sin husbonds gård, hvorved de fleste af udhusene nedbrændte og hvorved den indebrændte 10 køer og cirka 30 høns. Brandstiftelsen som hun begik for at slippe bort fra sin tjeneste, forøvede hun ved at på loftet over kostalden at tænde ild i noget hø. Der skete skader for 10259 kroner.

Under sagen blev det oplyst at hun tillige har gjort sig skyldig i forskellige ejendomsforbrydelser. Hun har således i sommeren og efteråret 1899 altså førend hun var fyldt 15 år, et sted hvor hun var på besøg stjålet en pung med 3 kroner, der lå i en uaflåst kommodeskuffe. Endvidere har hun stjålet et lommeur fra sin madmoder og en tikroneseddel fra sin husbond. Efter 15 års alderen har hun i en butik hvor hun var tilstede for at gøre indkøb, stjålet en på disken liggende pengepung, hvori cirka 16 kroner lå, samt ved falsk foregivende hos en trikotageforhandler på kredit fået udleveret 2 korsetter (værdi 7 kroner og 70 øre). Hun er ægte født og er datter af arbejdsmand Jens Andersen og hustru i Fodslette på Langeland. Forældrene har haft 13 børn, hvoraf 8 er døde. Ingen af familien er straffet, drikfældig eller sindssyg. Hun er opdraget hjemme til 11-års alderen og har gået i landsbyskole (almindelige kundskaber) og har derpå, da faderen var sygelig og ikke kunne ernære familien, på fattigkommisionens regning i pleje hos 2 forskellige gårdmænd til konfirmationen. Siden har hun tjent hos den ene af dem og var der da hun begik brandstiftelsen. Hun er ikke tidligere straffet. Hun har i straffeperioden modtaget 2 disciplinærstraffe. Løsladt d. 24. april 1902.”


De nævnte disciplinærstraffe som Hilda modtog imens hun sad fængslet på Christianshavns Straffeanstalt er transskriberet herunder. De stammer begge fra den interne forhørsprotokol fra Christianshavns Straffeanstalt, der holdt styr på, hvordan de indsatte fanger opførte sig under opholdet på straffeanstalten.

”År 1902 d. 17. februar fremstilledes for inspektøren cellefange nummer 169, Hilda Anine Andersen i anledning af at det af opsynsmand Møller var blevet indmeldt at denne fange d. 15. februar havde spist i arbejdstiden. Fangen erkendte meldingens rigtighed og da hun gentagne gange tidligere havde fået irettesættelser for mindre forseelser og da det var tilkendegivet hende at hun ikke oftere kunne slippe med advarsel, dikteredes der hende en straf af 10 timers mørk cachot. Vidner: K. Kristiansen, Schmith og From.”

År 1902, d. 23. april fremstilledes for inspektøren cellefange nummer 169, Hilda Anine Andersen, i anledning af, at det af opsynsmand Schnell efter lærerinde frk. Wigelsens anmodning var bleven indmeldt at denne fange havde klippet et stykke af et blad ud af sin danske læsebog.

Fangen nægtede at have begået den indmeldte forseelse, men da frøken Wigelsen fastholdt at hvis således som hun altid plejer, nøjagtigt havde gennemgået den nævnte læsebog blad for blad inden fangen fik den, ved hvilken gennemgang der ingen mangler fandtes i bogen, og da det var derhos blevet oplyst at fangen overfor opsynsmand Schnell havde udtalt at hun kort efter at bogen var udleveret hende, havde gjort lærerinden opmærksom på at der manglede et stykke af et blad i bogen, hvilket foregivende imidlertid efter lærerindens udsagn var løgnagtigt, kunne der ikke tages hensyn til hendes benægtelser. Der dikteredes hende derfor en straf af 15 timers mørk cachot. Vidner: K. Kristiansen, Schmith og From.

I straffeprotokollen nævner Hilda at der i hjemmet i alt var blevet født 13 børn, men at 8 var døde. Det har ikke været muligt at finde 13 børnefødsler i familien, men der vides at der i 1902 var 6 levende børn tilbage. Carl, Hilda, Julius, Magda, Jenny og Theresia.


Efter endt afsoning blev Hilda sendt på Lindevangshjemmet på Frederiksberg, der var et udslusnings- og rehabiliteringshjem for tidligere straffede kvinder. I dag hedder stedet Lindevangen og fungerer som herberg. Hun forlod dog dette efter kort til og vendte tilbage til Langeland.

Et år efter at Hilda var blevet løsladt fra Christianshavns Straffeanstalt, blev hun igen arresteret d. 7. september 1903 og idømt 3 gange 5 dages vand og brød i følge Langelands Herreders Extraretsdom af d. 29. september 1903 for tyveri. Hun afsonede dommen i Rudkøbing Arrest fra d. 2. oktober til den 7. oktober 1903 og igen 9. oktober til den 14. oktober 1903 og sidst fra den 16. oktober til den 21. oktober 1903.

Efter afsoning fik Hilda plads hos gårdmand Georg Sally på Nøragersminde i Ullerup på Amager, men d. 8. August 1904 ankom der et brev til Tryggelev-Fodslette sogneråd fra fattigudvalget i Vordingborg. De havde indlagt en subsistensløs pige på fattiggården i Vordingborg og anmodede om at hjemsende hende til hendes forsørgelseskommune på Langeland. Pigen var Hilda Anine Andersen.

3 dage senere – d. 11. august 1904 – ankom Hilda til Humble og blev indlagt på fattiggården her. Allerede dagen efter ankomsten blev hun sendt til Haugården for at gøre tjeneste. Hilda blev dog kun i sin tjeneste her i en kort periode.

Nybagt mor og i fængsel igen

Hilda var svanger og rejste d. 6. december 1904 til den Kongelige Fødselsstiftelse København. Her fødte Hilda d. 8. januar med en dreng. Barnet døbtes i Tårnby Kirke d. 24. januar 1905 og fik navnet Henry Alsing Andersen. Hvem der var far til Henry blev aldrig oplyst. Efter fødslen rejste Hilda tilbage til Langeland og overdrog her sønnen Henry til den Langelandske Plejebørnsforening. Henry anbragtes i pleje hos husmand Karl Kristiansen i Nordenbro. Husmanden modtog 100 kroner årligt indtil Henrys 6. års fødselsdag, hvor beløbet sænkedes til 80 kroner årligt.

Allerede d. 8. marts 1905 meldte Hilda igen sin ankomst til København, hvor hun havde fået plads  hos familien Mygind på Linnésgade 25, København. Men ej heller denne gang beholdt hun sin plads. Hun vendte tilbage til Langeland, hvor hun d. 7. september arresteredes og blev sendt i Rudkøbing Arrest. Ved Langelands Herreders Extraret idømtes hun d. 29. september 8 måneders forbedringshusarbejde og d. 2. oktober afsendtes hun atter til Christianshavns Straffeanstalt.


Følgende tekst er en transskribering af straffeprotokollen fra Christianshavns Straffeanstalt, hvor Hilda afsonede 8 måneders forbedringshusarbejde.

”Hilda Anine Andersen, 20 år gammel. Født d. 14 juli 1885, afleveret d. 2. oktober 1905 fra Langelands Herred til 2/3 års forbedringshusarbejde for tyveri i henhold til straffelovens paragraf 231 stykke 57 og 62.

Domfældte har en dag i begyndelsen af september måned frastjålet en tjenestekarl på den gård, på hvilken hun tjente en pung hvori 13 kroner og 46 øre, pungen (værdi 25 øre) hvori tillige var en gammel 4 skilling, et skyttetegn og nogle recepter, rodede i et skab, som hun oplukkede med den til samme hørende nøgle der sad i låsen. Endvidere har hun medens hun i sommeren 1905 hos en mejeribestyrer, frastjålet dennes hustru 2 par strømper (værdi 1 krone og 50 øre), der lå i en uaflåst kasse. Endelig har hun d. 14. august dette år på en blegeplads stjålet noget undertøj til en værdi af 20 kroner.

Hun er tidligere i 1901 straffet med 1 års forbedringshusarbejde for tyveri, bedrageri og brandstiftelse (fange nummer 169, løsladt d. 24. april 1902) i 1902 med 10 dages fængsel på sædvanlig fangekost for tyveri, i 1903 med 3×5 dages fængsel på vand og brød for samme forbrydelse og i 1904 med ligeså i 4×5 dage ligeledes for tyveri.

Efter løsladelsen herfra blev hun af fængslet anbragt på Lindevangshjemmet, hvilket hun forlod efter 1 måneds forløb. Siden har hun dels siddet arresteret eller afsonet straffe, dels tjent (på Amager og på Langeland). Har et uægte barn, der er 8 måneder gammelt.

Cellefange klasse 1. d. 2. oktober 1905. Løsladt d. 2. april 1906 uden videre.”


Fra Hildas ophold på Christianshavns Straffeanstalt i 1906 vides det fra folketællingen 1906, at hun udførte straffearbejde for fiskenetsfabrikken “Danmark” i Helsingør. Efter endt afsoning tilbagesendtes Hilda til Langeland endnu engang.

I de følgende år ses det i Københavns Politis registerblade at Hilda vendte tilbage til København og havde et ophold på Blegdamshospitalet fra d. 17. oktober 1907 til d. 29. februar 1908, der på daværende tidspunkt var et epidemihospital. Herefter havde Hilda fra d. 14. april plads hos familien Buhl på Oehlenschlægersgade 62, 3. sal. Her blev hun ikke længe og flyttede til Læssøesgade 8, der fungerede som kvindehjem. Den 20. august vendte hun tilbage til Blegdamshospitalet, hvor hun opholdte sig indtil d. 1. september.

Mor igen, en tur til fyn og ægteskab

Hilda flyttede meget rundt mellem forskellige adresser i København i den efterfølgende periode. Den 10. september 1908 flyttede hun fra Skodsborg til Købmagergade 5 og herefter d. 9. oktober til en plads hos familien Lerche på Absalonsgade (Vesterbro) 21B på 4. sal. Den 1. maj 1909 flyttede hun ind i Smedegade 12, 2. sal og d. 1. november flyttede hun igen, denne gang ind i Egegade 3, 5. sal. Hilda er i registerbladene oplyst at ernære sig ved syning, men Hilda var i denne tid også blevet svanger og fødte d. 12. november 1909 sønnen Carl Theodor Julius Rikard Andersen – opkaldt efter hendes to brødre.

Den 24. april 1910 indgik Hilda Anine Andersen ægteskab med Napoleon Frandsen, født d. 17. jan 1882 i Hjørring. Napoleon var søn af typograf Johan Lauritz Frandsen og Legertha Caroline Juliane Nielsen. Vielsen foregik i Sankt Pauls Kirke i København. Som forlovere stod lagerarbejder Christian Hirsch samt gommens broder Jeremias Christian Frandsen. Ved ægteskabets indgåelse var Hilda registreret på adresse Ny Kronprinsessegade 25. Ifølge folketællingen for København i 1911 boede familien på Todesgade 3, 1 sal. Hilda havde nu ændret sit navn til Hilda Frandsen og manden Napoleon arbejdede som bud.

Den 1. maj 1911 fraflyttede Hilda og hendes familie København og flyttede til Blangstrup i Thurup sogn på Fyn ifølge politiets registerblade fra København. Lykken på Fyn bliver desværre kort. Den 21. maj døde sønnen Carl, blot to år gammel. Han begravedes på Thurup Kirkegård d. 25. maj 1911.

Tilbage i København – på mange adresser

Året efter d. 12. februar 1912 nedkom Hilda med en datter på Rigshospitalet i København. Hun blev døbt d. 17. august 1913 i Eliaskirken i København og fik navnet Ellen Frandsen.

I maj 1912 registreres Hilda og Napoleon hos politiets på adressen Revalsgade 3, 5. sal. (I dag hedder gaden Estlandsgade og den ligger på Vesterbro i København). Politiet havde nok lige lovligt travlt den dag, for i registerbladet er Hilda fejlagtigt anført med sin ægtefælle ”Christian Andersen”, men hendes ægtemand var jo Napoleon Frandsen. Dog er det den rigtige fødselsdagsdato der er anført for manden. Med sig må de have haft datteren Ellen.  

I de følgende år flyttede familien meget rundt. De blev registreret d. 1. maj 1913 i Eskildsgade 52, 5. sal. Napoleon arbejdede som inkassator.

I 1915 nedkom Hilda med et drengebarn. Han blev født d. 23. august og fik navnet Georg Napoleon Frandsen. Den 1. november 1915 boede familien på Dannebrogsgade 33, 4. sal.

I maj 1916 var Hilda og hendes familie flyttet ind i Saxogade 43, i baghuset på 4. sal ifølge folketællingen for dette år. Ægtemanden Napoleon havde arbejde som kusk for Hansen i Absalonsgade. Den 24. september dette år blev Georg døbt i Apostelkirken

Året efter var familien flyttet igen, denne gang til Lille Colbjørnsensgade 4 på 3. sal til venstre. Her boede familien i en længere årrække og ses på adressen i politiets registerblade i 1917 og 1921 samt i folketællingerne fra 1921, 1925 og 1930.

 I 1926 blev Ellen konfirmeret. Dette blev hun i Mariakirken på Istedgade i København d. 11. april. Sønnen Georg blev konfirmeret i Mariakirken på Istedgade i København d. 14. april 1929.

I folketællingen fra 1930 ses det at Napoleon havde mistet sit arbejde som kusk og nu var arbejdsløs. Sønnen Georg havde fået tjeneste som bud.

På mange måde havde Hilda været overladt til sig selv fra barnsben. På trods af de mange vanskeligheder livet havde budt hende, lykkedes det hende alligevel at skabe sig en tilværelse i København, med mand og børn.

D. 24. april 1935 ses det i Københavns Aftenblad at Hilda og Napoleon fejrer deres sølvbryllup. De har nu adresse på Valdemarsgade 26, 5. sal på Vesterbro i København. Det nævnes også her at Napoleon Frandsen er æresmedlem af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.

Den 22. juli 1952 kan Nationaltidene berette af den forhenværende kusk Napoleon Frandsen er afgået ved døden.

Sønnen Henry Alsing Andersen

Henry der var blevet anbragt i pleje tilbage på Langeland i 1905, var i årene efter sin konfirmation blevet uddannet som smed hos Anton Carl Johansen i Vindeby. Han var færdigudlært i maj 1924

Den 25. april 1928 rejste Henry til Canada fra København og ankom den d. 5. maj 1928 til Port Halifax, Nova Scotia, Canada med skibet United States. Som opgivet pårørende til sejladsen angiver han at hans moder er Hilda Frandsen, boende Lille Colbjørnsensgade 4, i København. Altså var kontakten mellem mor og søn bevaret. Som bemærkning til Henrys rejse står der i skibets papirer at han er indvandrer og medbringer 75 dollars. Desuden er navnet på det firma han havde kontrakt med anført som ”Canadian National Railway – Department of Colonization – Moncton New Brunswick”.

Efter turen til Canada vendte Henry tilbage til Danmark. Her blev han d. 17. april 1935 gift med Vita Martine Kongstad på Frederiksberg Rådhus. Sammen fik de to sønner Jørgen og Erik. Henry døde d. 24. december 1991 i Avedøre Sogn og blev begravet på Kildebrønde Kirkegård i Greve Kommune d. 31. december 1991.

På billedet til venstre ses Henry med sin kone Vita samt sønnerne Jørgen og Erik. Biledet er venligst udlånt af Eriks søn Søren Kongstad.


Der er stadig flere ubesvarede spørgsmål. Hvornår døde Hilda og hvor? Hvordan gik det børnene Georg og Ellen? Historien om Hilda vil blive opdateret, hvis det er muligt at finde svarene herpå.

Kilder: