“Skidte Ane”

Af Nan Toftdal © 2020 (opdateret 27. august 2020)

I 1856 døde Mads Johansen Lange, der også var kendt som kongen af Bali. Mads kom fra en familie i Rudkøbing på Langeland og nåede i sit liv at sejle på verdenshavene, slås med sørøvere og blive en højt agtet diplomat i både ind- og udland. Historien om Mads er enestående, men det var langt fra de fleste, der blev født på Langeland i denne tid, der kom til at opleve sådanne eventyr og succes. De fleste der søger deres slægtsmæssige ophav må tage til takke med at finde helt almindelige mennesker for deres tid, der ikke gjorde det store væsen af sig. Og så er der dem, som må granske de nederste sociale lag og der finde deres aner. Her kan man ofte konkludere at ligeså tilfældige og uforudsigelige hændelser gjorde sig gældende for en sådan placering, som de tilfælde, der sendte Mads Lange ud på dennes eventyr.

Barndom, ungdom og uægte børn

Ane Cathrine Hansine Jacobsen blev født dette år d. 22. maj 1856, i Henninge ved Skrøbelev på Langeland og voksede op i Kædeby Haver ved Humble, hos sin mor, Caroline Pedersdatter (f. 13. juli 1816 i Humble – d. 24. maj 1884 i Tryggelev), der var blevet skilt fra faderen Anders Jakobsen (f. 18. maj 1806 i Skrøbelev – d. 8. marts 1861 i Skrøbelev), da Ane var barn. Caroline og Ane levede herefter i armod, men tjente lidt ved at sælge hvedebrød. Et hvedebrød kostede på dette tidspunkt mellem 2 og 4 skilling, og det skal betragtes i det perspektiv at en arbejdsmand tjente omkring 60 skilling om dagen. Altså skulle der sælges rigtig mange hvedebrød for at kunne klare sig.

Ane blev konfirmeret i 1870 i Humble Kirke. Præsten gav hende skudsmålene flittig, med gode kundskaber og med en meget god opførsel. Herefter fik hun tjeneste på Knepholm – en gård i Tryggelev under det langelandske grevskab – her blev hun svanger med sit første barn.

Hun fødte sønnen Carl Theodor Sørensen d. 8. februar 1878. Som barnefader udlagde hun Poul Hansen Sørensen i Tryggelev, der var blevet gift med pigen Bodeline Hansen i oktober 1877 – altså imens Ane ventede sit og Pouls fælles barn. For at gøre situationen endnu mere speget nedkom Bodeline med et pigebarn – Hansine Kirstine Sørensen – født d. 14. november 1877 – altså tre måneder før Ane fødte Carl Theodor. At få et barn udenfor ægteskab var på denne tid meget ilde set, og nu hvor barnefaderen tilmed var gift til anden side, var situationen noget uheldig for Ane, der på dette tidspunkt var 22 år gammel.

Ane nedkom dernæst med et dødfødt drengebarn d. 15. juli 1880, dog nægtede hun denne gang at oplyse, hvem der var barnefaderen. Hun boede på dette tidspunkt hos sin mor i Kædeby Haver. Det noteres under bemærkninger i kirkebogen at fødslen havde været besværlig.

Den 5. januar 1884 fødte hun en pige, der fik navnet Anine Pedersine Frederikke Jakobsen i Tryggelev. Som barnefader udlagdes ungkarlen Jens Madsen Andersen. Anine døde d. 9. maj 1884, da hun blot var 4 måneder gammel. Ifølge dødsattesten, der udfærdigedes under ligsynet, er det oplyst at hun havde skrantet i nogen tid forinden døden indtraf og som dødsårsag blev krampe angivet.

Ægteskab med Jens Horn

Den 29. december 1884 giftede Ane sig med ungkarlen Jens Madsen Andersen i Tryggelev Kirke, samme Jens Madsen Andersen, der også havde været den udlagte barnefader til Anine. Som forlovere stod Niels Frederik Bramming der var indsidder i Kinderballe samt Hans Olsen der var indsidder i Tryggelev.

Jens Madsen Andersen var født d. 19. juli 1851 i Humble. Jens gik under navnet Jens Horn. Hans moder Maren Kirstine Madsen var ugift da Jens blev født og fik flere børn udenfor ægteskab med Anders Jensen. Jens havde tjent på forskellige gårde rundt omkring på Langeland, men livet som tjenestekarl var ikke altid uden problemer, for blandt andet findes der et notat i forligsprotokollen fra Humble, over civile sager fra Langeland, om at forligsmægler Jørgen Madsen d. 17. maj 1881, havde forsøgt at mægle i en sag, hvor Jens havde forladt sin plads hos gårdmanden Niels Jacobsen i Harnbjerg, hvor han gjorde tjeneste. Jens fik tilbuddet om at afbryde sin kontrakt, hvis han betalte Niels Jacobsen 15 kroner. Det kunne han dog ikke, men vendte alligevel ikke tilbage til pladsen. Senere giftede hans moder sig med Hans Jensen, med hvem hun også fik flere børn.

Lidt mere end et halvt år efter Ane og Jens var blevet gift, blev Hilda Anine Andersen født d. 14. juli 1885 i Tryggelev. Men kort tid herefter kom familien i vanskeligheder.

Fattigdom, børneflok og kriminalitet

I protokollen for Rudkøbing Arrest kan det læses at Ane blev arresteret og dømt til at afsone en dom på 120 dages simpelt fængsel på sædvanlig fangekost, for at have begået fosterfordrivelse. Afsoningen startede d. 7. august 1885 og afsluttede d. 4. december 1885. Med sig i arresten havde hun Hilda, der blot var et spædbarn.

Ane har dog dårligt kunne nå at blive svanger igen efter at havde født Hilda, men det har endnu ikke været muligt at fremskaffe forhørsprotokollen fra sagen, hvis denne stadig findes, så omstændighederne omkring sagen og forhørets detaljer kunne klarlægges. Det er muligt at fosterfordrivelsen er sket inden svangerskabet med Hilda eller at et forsøg på fosterfordrivelse resulterede i fødslen af datteren. Ane beskrives i arrestprotokollen som værende 60 tommer i højden (svarende til 152 centimeter), med mørkebrunt hår og brune øjne. Datteren Hilda blev efter 3 måneder sammen med Ane i arresten sendt tilbage til Jens.

Men Ane blev ikke løsladt efter tiden i Rudkøbing Arrest. I stedet herfor overførtes hun til Christianshavns Straffeanstalt, hvor hun skulle afsone en anden dom, denne gang for tyveri. Hun indsattes som cellefange her d. 5. december 1885 og blev løsladt d. 5. august 1886.

Imens Ane sad fængslet på Christianshavn, blev datteren Hilda døbt i Tryggelev Kirke d. 20. december 1885. Som faddere stod smeden Martin Pedersens hustru af Nordenbro (Anne Marie Hansen), ungkarl Karl Hansen Pedersen af Nordenbro (forriges søn), Jakob Hansen, der var tyende på Knepholm, samt faderen Jens Madsen Andersen.

I 1887 udvidedes børneflokken atter med drengen Julius Rikard Andersen. Han blev født d. 13. august. To år efter blev pigen Viktoria Enkenine Andersen født d. 6. juni 1889.

Familien boede sammen i et hus i Tryggelev ifølge folketællingen fra Tryggelev Sogn i 1890. Det oplyses at Jens var daglejer og forsørgede familien. Anes søn Carl Theodor boede ikke sammen med den øvrige familie. Han var sat i pleje hos mureren Jacob Kristensen Flintegaard og dennes hustru Elisabeth Johansen i Tryggelev.

I 1891 opholdt familien sig på Fodslette Fattiggård og dette år nedkom Ane med tvillingesøstrene Theresia Vilhelmine Andersen og Constance Marie Andersen d. 29. december. Begge piger hjemmedøbtes på fattiggården d. 26. maj 1892. Familien flyttede nu til et hus i Sønderskovs Have, der blev delt med flere andre familier. Huset eksisterer endnu den dag i dag og har adressen Sønderskovvej 27 i Fodslette ved Humble. Huset er et rødmalet bindingsværkshus beliggende inde i skoven, der hører til Rødbjerghavn og ejeren af huset er i skrivende stund Johan Peter Alsing, der benytter huset som sommerhus.

Desværre gik der ikke mere end et år, så døde først Constance d. 25. juli 1893 af influenza og dagen efter d. 26. juli 1893 Theresia ligeledes af influenza. Begge børn blev begravet på Fodslette Kirkegård d. 30. juli samme år.

Den 18. oktober samme år – altså i 1893 nedkom Ane med endnu et pigebarn, Jenny Therese Constance Andersen. I tiden mellem 1893 og 1895 var familien fraflyttet huset i Sønderskovs Have og var nu bosiddende i Haugbølle ved Humble. Ifølge en skrivelse fra Svendborg Amt til Humble Sogneråd blev der igen givet tilladelse til at indlægge familien på fattiggården. Her nedkom Ane med endnu et pigebarn d. 17. december 1895, der fik navnet Magda Viktoria Andersen.

Den 6. juni 1896 døde Viktoria – der blot var 7 år gammel – af lungebetændelse. Hun blev begravet på Humble Kirkegård. Nu havde familien begravet et barn på både Tryggelev, Fodslette og Humble Kirkegårde, der alle var nabosogne.

Familien havde store vanskeligheder med at forsørge sig. Dette understreges da Ane endnu engang kom i politiets søgelys. Den 5. juni 1897 arresteredes hun for betleri, altså for at gå tiggergang, hvilket var forbudt. Hun idømtes 8 dages simpelt fængsel og afsonede i Rudkøbing arrest fra d. 9. juni til d. 17. juni 1897. På trods af familiens økonomiske omstændigheder nedkom Ane med endnu et pigebarn; Theresia Vilhelmine Andersen d. 27. januar 1898 i Sønderskovs Have, hvor familien også tidligere havde boet.

Sognerådet griber ind

Ifølge en skrivelse udfærdiget i Svendborg i 1898, til Humble Sogneråd var der opstået uenighed mellem sognerådene i Humble og Tryggelev-Fodslette om hvem der havde forsørgelsespligten overfor familien, der ikke var i stand til at forsørge sig selv og derfor modtog fattighjælp.

På grund af sognerådenes uenigheder måtte Svendborg Provsti afgøre sagen. Det blev afgjort at det var Humble Sogneråd, der skulle forsørge og bidrage med fattighjælp til familien. Af samme grund pålagdes Humble Sogn ligeledes at indføre pigebarnet Theresia i kirkebogen for Humble – på trods af at fødslen havde fundet sted i Fodslette og at barnet allerede var indført i dette sogns kirkebog. Det sogn, der var en persons fødesogn, havde efterfølgende i tilværelsen forsørgelsespligt overfor denne.

I skrivelsen nævntes det desuden også at børnene Hilda Anine Andersen og Julius Rikard Andersen, siden begyndelsen af året 1897, med forældrenes samtykke, var blevet anbragt udenfor hjemmet af den Langelandske Plejebørnsforening.

I 1903 besluttede Svendborg Amt at fratage Jens og Ane forældremyndigheden over de resterende hjemmeboende børn, der talte Magda, Jenny og Theresia. Disse placeredes hos forskellige plejefamilier rundt omkring på Langeland. Magda hos gårdmand Mads Jørgensen Toftemann og dennes hustru Martine Jensine Krogh i Sønder Longelse på Langeland – nu Skovsbovej 22 i Rudkøbing (plejekontrakt dateret 23. januar 1904). Jenny kom til gårdmand Hans Christian Hansen i Bagenkop (plejekontrakt dateret 15. januar 1904) og Theresia til gårdmand Niels Hansen i Longelse Sønderskov (plejekontrakt dateret d. 26. januar 1904). Gårdmændene fik hver især 80 kroner årligt for at tage børnene i pleje. Det noteres i Den Langelandske Plejebørnsforenings protokol at ”Alle børnene har været så slet forsynet med tøj at det har været nødvendigt at tilstå det sædvanlige bidrag med 20 kroner ekstra til hver”.

Skilsmisse og alderdom i fattighus

Efter at børnene alle var blevet fjernet fra hjemmet gik familien i opløsning og Ane og Jens blev i perioden mellem 1901 og 1905 skilt. I folketællingen fra 1906, er det således kun Jens Madsen Andersen, der boede i huset i Fodslette, men senere dette år indlagdes han på fattighuset i Tryggelev. Ane derimod befandt sig på fattiggården i Brandsby ved Humble.

Det fremgår af protokollen for Tryggelev Fattighus at der var talrige udgifter til medicin og salve, rekvireret til til Jens. Regningerne blev sendt videre til Humble Sogn, da dette var hans fødesogn og dermed også dem, der havde økonomisk forsørgelsespligt i forhold til Jens. Hvad han fejlede vides ikke. Jens døde d. 6. april 1929 og blev begravet på Humble Kirkegård d. 11. april 1929.

Ane, der var forsørgelsesberettiget i fødesognet Skrøbelev, boede på Skrøbelev Fattiggård. Hun døde her d. 28 september 1936. Hun blev begravet på Humble Kirkegård d. 2. oktober 1936.

Eftermæle

Der lever, den dag i dag ingen, der kan erindre hverken Jens eller Ane. Dog fortalte parrets barnebarn Ebba sine erindringer om sin barndom til præsten imens hun var beboer på Lindelse Plejecenter. Om hendes morfar og mormor fortalte hun følgende “Min mormor og morfar boede på Humble fattiggård. Alle deres fire døtre blev anbragt i pleje rundt omkring… Min mormor har jeg aldrig set. Min mor kaldte hende ”spanioleren” eller ”skidte-Anne”. Min morfar var Jens Andersen (Jens ”Horn”). Han vandrede rundt og solgte måtter. Af og til kom han ud til min mor i Bøsseløkke. Han blev et par dage og hjalp hende med at hugge brænde.

Jeg spurgte selv Ebba, der er min farmor, hvordan det kunne være at Ane blev kaldt for “Spanioleren”, da jeg ikke har kunne finde nogen indikationer på nogen i netop denne gren af familien skulle have været involveret med nogen af de spanske tropper, der i 1808 ankom til Langeland. Svaret hertil kunne hun ikke give.

Hvordan det gik Ane og Jens børn vil fremgå i følgende historier.

Kilder: